torsdag den 27. oktober 2011

Mangler du en ny bolig?


Da min kæreste og jeg er så fantastisk heldige at være vild forelsket, har vi slet ikke brug for to huse, da det er meget hyggeligere at bo sammen - og fordi, at det ene hus står i Esbjerg og det andet i Arden i Nordjylland, har vi valgt at sælge det ene.
Skulle du kende en der kunne bruge et billigt hus i en hyggelig og familievenlig landsby, så bring gerne budskabet videre.

fredag den 21. oktober 2011

Et sikkert hit....

... Det er pitabrød...

Viking for en dag

Mens far holde skansen på jobbet, tog drengene og jeg en hyggedag i Ribe Vikingecenter.

onsdag den 12. oktober 2011

De voksnes favorit


Når vi voksne her i huset skal forkæles med et stykke kage, så bliver det ofte denne squashkage. Jeg synes personligt, at den smager bedst, når der kommer nødder i, og det er drengene desværre ikke så vilde med. Meeeeeen...... Så kan vi jo have den helt for os selv! :)
Opskriften lyder således
3 æg
2 dl. olie
360 g. sukker
300 g. mel
350 g. squash
100 g. mørk chokolade
100 g. nødder - jeg bruger gerne hasselnødder, men valnødder smager også godt heri.
1 tsk. salt
3 tsk. kanel
2 tsk. vanilie
2 tsk. natron
0,25 tsk. bagepulver
Æg, olie og sukker piskes godt sammen. Derefter kommes mel i og der røres igen godt. Så kommer du den skrællede og revede squash, hakkede chokolade og de hakkede nødder i og der røres.
Til sidst puttes kanel, salt, vanillie, natron og bagepulver i.
Kagen bages i en bradepande på 23x33 cm i ca. 35 min. ved 200 grader.

tirsdag den 11. oktober 2011

Der er intet som en god bog


Jeg har efterhånden fået samlet mig en god bunke bøger. Yndlingsbeskæftigelsen er krimier! Jeg har læst alt fra Elsebeth Egholm til Dan Brown. Pt. er jeg igang med Gretelise Holm's serie om Karin Sommer.
Skulle der sidde nogen derude, der kan anbefalde en krimi der er værd at læse, så kom gerne med en kommentar.

søndag den 9. oktober 2011

Søndagshygge

Hvor er det fantastisk, at have kvalitetstid med ens skønne bonusbørn! Far Kenneth skulle bruge lidt af søndagen på arbejde, og så er ro jo altid en dejlig ting. Så hvad finder man så lige på? Ja, man tager selvfølgelig i biograften! Vi valgte at se Smølferne, og det var et godt valg. Begge drenge synes de er sjove. De ser både tegnefilmene, spiller DS smølfespil og især Rune, den mindste, leger med figurene.
God søndag til jer der læser med - og husk de lune popcorn!

lørdag den 8. oktober 2011

Boller i karry

Mmmmm så er der snart aftensmad....

En skøn dag i naturen

Dagen startede med blæst og solskin, så vi valgte at tage ud og nyde det skønne efterårsvejr da vi havde spist morgenmad.
Vi havde alle brug for at bevæge os lidt og blive rusket godt i gennem, så vi tog i skoven og gik en dejlig lang tur. Og at tage i skoven, det er bestemt ikke kedeligt!
Rasmus blev den nye Karate Kid
Og Rune var en værre klatreaben
Vi er så privilegeret, at mine forældre har noget skøn natur i baghaven, hvor der bl.a. er en fiskesø, og den skulle vi selvfølgelig afprøve. Så vi måtte have lidt ekstra varmt tøj på og så afsted - selvfølgelig havde vi både kaffe og kage med!

fredag den 7. oktober 2011

Så er der fredagshygge!


Vi har gjort det til en fast tradition, at vi starter weekenden med en film. Indtil videre har vi bl.a. set "Otto er et næsehorn", "Gummi Tarzan", "Lille Virgil og Orla Frøsnapper." Denne fredag står den på "Brødrene Løvehjerte." Jeg er virkelig spændt på, hvad drengene siger til den film, for det er helt klart en af mine favoritter!

torsdag den 6. oktober 2011

Halloween muffins

Så blev de nybagte muffins klædt ud til halloween - mon ikke, at de falder i god jord hos mine dejlige bonus drenge? Men hvor kunne det være sejt, hvis man kunne lave sort glasur!!

Gamle billeder skal have nyt liv

Efter lidt flytten rundt i huset har vi fået en stor tom væg - og det går jo ikke! Derfor har jeg været i mine forældres gemmer og har fundet, hvad jeg vil kalde ikke mindre end en SKAT! Vi brugte en hel eftermiddag på at se på billeder og fortælle historier fra "dengang".





Nogle gamle rammer blev det også til, dog ikke helt nok, så nu bliver jeg heldigvis nød til, at tage på loppemarked og finde nogle flere.


Glæder mig SÅ meget til at se, hvordan det kommer til at se ud, når dette projekt er færdigt!

Der gøres klar til biksemad

Vi ser altid frem til vores weekender sammen med drengene - og da vi ikke har dem til hverdag, så sker jævnligt, at de bliver forkælet lidt, når de er her.
Rasmus har opfordret til, at vi har en liste, hvor vi kan ønske hvad vi gerne vil have til aftensmad. Og det synes jeg er en vældig god idé, da der ellers hurtig går pasta og kødsovs i den! Rasmus's store ønske har længe været biksemad, så det skal han selvfølgelig have.
Så her til aften er kartoflerne og kødet sat over, så det er klar til at blive "bikset" sammen i morgen.

Lækre muffins

Jeg er så heldig, at have tre "drenge" i huset der ELSKER hjemmebag. Derfor får jeg ofte fornøjelsen at lave disse muffins. Grundopskriften er ganske enkel, men da kæresten min er chokoholiker, så bliver det for det meste en muffin med chokoladestykker og most banan - sødt med sødt er bare et hit!
Velbekomme!
Opskriften lyder således:
200 g. smør
200 g. sukker
1 stang vanilie
3 æg
1 dl. mælk
300 g. mel
2 tsk. bagepulver
Rør smør, sukker og vaniliemarv godt sammen. Rør æg og mælk sammen og tilsæt det smørret. Bland mel og bagepulver og sig det ned i massen. Vend det hele hurtigt og let i dejen.
Hæld dejen i forme og bag kagerne i 20 min. ved 200 grader, til de er gyldne.
I grundopskriften kan man vælge at tilføje 1 banan og 100 g. chokoladestykker.
Hvis man vil have glasur på, så et det store hit her i huset flormelis og baileys - mums!

Halloween

Jeg har aldrig gjort meget ud af Halloween før der kom børn i huset. Men nu er der lavet skabeloner og gjort klar til papirsklip-hygge sammen med drengene.
Det blev til græskar og flagermus
Og spøgelser og edderkopper

onsdag den 5. oktober 2011

Efterårspynt

I et forsøg på at udfolde mine kreative evner, har jeg givet mig ud i at lave lidt efterårspynt.
Filtkuglerne kan købes eller laves i alle slags farver. Argen hattene er fundet i naturen og limet på, og til slut er de hængt op på en gren - simpelt og anderledes.

En tur i skoven



Jeg elsker efterår!
Denne årstid indbyder bare til hygge, både inde og ude. Når vinden rusker og bladene falder af træerne, så kan man finde mange spændende ting i skoven.
Og selvfølgelig er dyrene også et smukt syn.

tirsdag den 4. oktober 2011

Herning Cup 2011

Rasmus er bare så sej! Han deltog sammen med Ulfborg Karate Klub i Herning Cup og fik en rigtig flot bronzemedalje.
Det gik generelt super godt for klubben ved dette stævne, da det blev til ikke mindre end 18 pokaler ved 4 bronze, 10 sølv og 4 guld.
Stort tillykke til Rasmus!

Familieweekend til Tyskland

Som gave til min mors 70 års fødselsdag, valgte børnebørn og børn, med deres "påhæng", at give en hyggelig weekend i familiens skød.
Stedet blev en lille kro i Tyskland, nærmere bestemt Bongsiel. Den lille kro ligger helt ud til vadehavet og er kendt for deres menukort der er fyldt med forskellige gode fiskeretter. Kroen har også en meget spændende historie, den kan læses her; www.bongsiel.de
Lørdagen stod i udflugtens tegn og dagens første mål var Husum, en hyggelig havneby med smukke gader og et hyggeligt marked.
Dernæst gik turen til Friedrichstadt, Nordens Venedig eller "Lille Amsterdam" - byen med de mange kanaler, og sikke et syn det var!
Vi var fantastisk heldige med vejret, for denne by fortjener at opleves i solskin, og det blev den!
Jeg kan varmt anbefalde at tage vejen forbi denne smukke by og bruge en time på at sejle rundt i den skønne natur.

Første skoledag for mindstemanden, Rune

Hele sommerferien var gået med at glæde sig, og da dagen kom, var Rune ikke til at skyde igennem. Stoltheden strålede ud af ham. Endelig! Endelig skulle han starte i skole.
Og selvfølgelig var der overskud til at smile til far!