Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag

lørdag den 8. oktober 2011

En skøn dag i naturen

Dagen startede med blæst og solskin, så vi valgte at tage ud og nyde det skønne efterårsvejr da vi havde spist morgenmad.
Vi havde alle brug for at bevæge os lidt og blive rusket godt i gennem, så vi tog i skoven og gik en dejlig lang tur. Og at tage i skoven, det er bestemt ikke kedeligt!
Rasmus blev den nye Karate Kid
Og Rune var en værre klatreaben
Vi er så privilegeret, at mine forældre har noget skøn natur i baghaven, hvor der bl.a. er en fiskesø, og den skulle vi selvfølgelig afprøve. Så vi måtte have lidt ekstra varmt tøj på og så afsted - selvfølgelig havde vi både kaffe og kage med!

onsdag den 5. oktober 2011

En tur i skoven



Jeg elsker efterår!
Denne årstid indbyder bare til hygge, både inde og ude. Når vinden rusker og bladene falder af træerne, så kan man finde mange spændende ting i skoven.
Og selvfølgelig er dyrene også et smukt syn.

tirsdag den 4. oktober 2011

Familieweekend til Tyskland

Som gave til min mors 70 års fødselsdag, valgte børnebørn og børn, med deres "påhæng", at give en hyggelig weekend i familiens skød.
Stedet blev en lille kro i Tyskland, nærmere bestemt Bongsiel. Den lille kro ligger helt ud til vadehavet og er kendt for deres menukort der er fyldt med forskellige gode fiskeretter. Kroen har også en meget spændende historie, den kan læses her; www.bongsiel.de
Lørdagen stod i udflugtens tegn og dagens første mål var Husum, en hyggelig havneby med smukke gader og et hyggeligt marked.
Dernæst gik turen til Friedrichstadt, Nordens Venedig eller "Lille Amsterdam" - byen med de mange kanaler, og sikke et syn det var!
Vi var fantastisk heldige med vejret, for denne by fortjener at opleves i solskin, og det blev den!
Jeg kan varmt anbefalde at tage vejen forbi denne smukke by og bruge en time på at sejle rundt i den skønne natur.